Fjernelse af Tatovering Vejle

Hos Kjaersfeldt har vi ofte kunder, som ønsker fjernelse af tatoveringer. Årsagerne er vidt forskellige.

Vi tilbyder overordnet to former for fjernelse af en tatovering:

  • Fjernelse med laser
  • Fjernelse uden laser

Ligesom ved fjernelse af permanent makeup, tager det tid at fjerne en tatovering. Her er det vigtigt at tilføje, at man ikke skal forvente, at tatoveringen forsvinder 100%. Det afhænger af flere ting. Fx hvor gammel tatoveringen er, hvor dybt farvepigmenterne ligger m.m.

Om fjernelse af tatoveringer med laser

Fjernelse af tatovering kræver stort set altid laserbehandling, eftersom farvepartiklerne er meget større end ved permanent makeup. Man vil også opleve samme ubehag og smerte, som da man oprindeligt fik lavet tatoveringen.

Selve behandlingen varer maksimalt 15 minutter. Kunden får nogle særlige briller på, så øjnene ikke beskadiges. Laserlyset skader ikke huden, kun de farvepartikler, der ligger under huden. Laseren opvarmer farvepartiklerne, hvorefter de langsomt udskilles igennem huden. Det betyder dermed også, at man først kan vurdere behandlingen efter ca. 3 måneder, da udskillelsen af farvepartiklerne tager tid. I løbet af tre måneder vil du derfor se, at tatoveringen langsomt bliver lysere og lysere.

Kræves flere laserbehandlinger, planlægges de med minimum 6 ugers mellemrum, så huden kan nå at komme sig efter den første behandling. Ønsker du at vente lidt længere, er det ikke et problem.

Her er et eksempel på et forløb, der er halvvejs efter 5 behandlinger.

Fjernelse af Tatovering

Priser:

Laserfjernelse af tatovering: 400 – 1.200 kr. (fra 1 x 1 cm til 10 x 10 cm.)

_______
Se priser her
Book online
Forespørg om behandling

Efter behandlingen

Under og efter behandlingen vil du opleve, at huden føles meget varm. Den vil dog hverken bløde eller væske, hvis laserbehandlingen er udført korrekt. Du kan køle huden med is, men husk at holde området tørt i 14 dage efter behandlingen. Det er samtidig vigtigt at give område luft. Undgå derfor at pakke området ind, med mindre du skal i bad eller lignende.

Hos Kjaersfeldt kan vi ikke garantere hvor mange behandlinger fjernelse af en tatovering kræver. Det er en vurderingssag hver gang, og det kan variere meget fra person til person.

Fjernelse af en tatovering er en større behandling, og vi anbefaler at du afsætter tid til hvile efter behandlingen. Vælg også gerne noget løst tøj, som ikke kan irritere området yderligere. Skal du udenfor, er det ekstra vigtigt at bruge høj solfaktor, så huden ikke opvarmes yderligere.

Fjernelse af permanent makeup uden laser

Vi kan også tilbyde dig en allergivenlig ph-neutral fjernelse af permanent makeup – helt uden brug af laser.

Med vores non-laser metode anvender vi allergivenligt væske, som nedbryder indkapsling af pigment. 20% af pigmentet samler sig op i skorpen efter hver behandling.

Mange vælger denne metode hvis de ønsker at lysne deres permanent makeup og gøre huden klar til ny permanent makeup. For nogle er kun én behandling derfor nok for at fjerne uønsket overskydende pigment, og efter 3-4 uger kan de få lavet ny professionel permanent makeup oveni.

Det skal du vide om fjernelse af tatoveringer uden laser:

  • Behandling udføres med permanent makeup udstyr, og er derfor meget skånsom og kræver ikke bedøvelse. Under behandlingen bliver ph-neutral væske prikket i huden meget overfladisk (selvom det vi skal fjerne er placeret dybere). Man vil kunne mærke, at det svier.
  • Helingen ligner opheling af tatovering. Dvs. det tager 10-12 dage med en mild skorpedannelse, hvor sol, sauna og svømmehal skal undgås.
  • Behandlinger kan udføres med 3-4 ugers mellemrum på permanent makeup og tatovering (vi anbefaler at behandle område, der ikke er større end 3×3 cm af gangen, da behandling udføres manuelt og tager ca. 30 min på så lille et område)
  • Det er et ph-neutral produkt, som betyder, at det ikke indeholder mælkesyre og derfor ikke kan brænde/ætse huden. Aktiver stoffer i produktet er ikke farlige, men naturlige rensemidler som salt, soda, grønsæbe og enzymer.

________
Se priser her
Book online
Forespørg om behandling