Permanent Makeup Eyeliner

At få optegnet permanent eyeliner er helt klart én af de mest klassiske behandlingsformer inden for permanent makeup. En smuk streg over øjnene giver et friskere og mere vågent udseende. Øjenvipperne får derudover et mere fyldigt udseende.

At ligge eyeliner med almindelig makeup kan være en vanskelig disciplin. Det kan derfor spare dig mange timer foran spejlet, at få lagt eyeliner med permanent makeup.

Smukt og præcist udført permanent makeup eyeliner kan virkelig få smilet frem på kundernes læber. Hos Kjaersfeldt laver vi både helt fine vippefortætninger, men også mere markante eyeliner-optegninger ala Marilyn Monroe. Det skræddersyes efter kundens ønske og under kyndig vejledning fra behandler og underviser Aleksandra Kjaersfeldt.

Hvem får udført permanent eyeliner?

Efter det er blevet muligt at udføre permanent makeup så fint og naturligt som det gøres i dag, ser vi hos Kjaersfeldt en stigende interesse fra et bredt publikum. At få udført permanent makeup eyeliner er derfor for alle – for vi skræddersyr behandlingen fra kunde til kunde. Rigtig mange vælger også at få lavet bryn i samme ombæring. De to behandlinger understøtter hinanden rigtig fint, og giver en fin og udtryksfuld effekt. For de fleste handler det også om fordelen, at hverdagsrutinerne forenkles – uden at man behøver gå på kompromis med sit udseende.

Hvordan foregår behandlingen?

Når du har bestilt tid til behandlingen, skal du bare møde op den pågældende dag. Kom gerne i god tid, så du kan nå at puste ud i venteværelset, inden behandlingen opstartes.

Vi starter med at rense og desinficere huden, hvorefter vi smører en beroligende creme på området. Den skal lige virke i 20 min. Herefter taler vi om hvordan du ønsker behandlingen udført. Skal stregen være tydeligt markeret eller diskret? Hvilken farve ønsker du? Du kan vælge sort, eller blålige og olivengrønne nuancer. Behandler Aleksandra Kjaersfeldt vejleder dig naturligvis igennem dine valg.

Når I er blevet enige om, hvordan din permanent make up eyeliner skal udføres, igangsættes selve behandlingen. Det tager ca. 15-25 minutter. Behandlingen gør ikke ondt, men kan irritere huden en smule. Derfor skifter Aleksandra løbende arbejdsområde. Herved skåner hun din hud, og opnår samtidig et bedre og mere afbalanceret slutresultat. Behandlingen rundes af med, at du og Aleksandra vurderer behandlingen i et spejl. Skal der rettes til, gøres det herefter.

Efter behandlingen

Når du har fået udført permanent makeup eyeliner får du aftercare på, og du instrueres i, hvordan du skal efterbehandle huden derhjemme. Det tager syv til ti dage før huden er helet fuldt. Giv huden tid og undgå at pille ved sårskorper, da det forringer pigmentets virkning.

I denne periode kan du bestille en tid til 2. behandling (til ca. 4 uger senere), som vil øge resultatets holdbarhed betydeligt.

Dine øjenlåg kan hæve en lille smule, men du kan sagtens køre bil og passe dit arbejde. Husk at smøre huden med aftercare og giv den mest mulig fred. Undgå både solbadning, svømmehalssvømning og sauna, og brug endelig solfaktor når du er ude i solen.

Hård træning kan også få dig til at udstille farvepigmentet hurtigere igennem sveden, derfor anbefales intens træning ikke i de første 14 dage. Det er i det hele taget afgørende, at du passer godt på huden den første måneds tid efter behandlingen, hvis du ønsker at behandlingen skal holde længere tid.

Holdbarhed og fornyelse

Permanent makeup eyeliner er, modsat navnet, ikke permanent. Pigmenterne lysnes over tid, og ender med at forsvinde helt. Ønsker du derfor at beholde udtrykket, skal det genopfriskes én gang om året.

Det lyder måske lidt misvisende, at permanent eyeliner slet ikke er permanent. Da man imidlertid ikke kan fjerne permanent makeup eyeliner med laser, pga. risikoen for at beskadige øjnene, er det faktisk kun en fordel, at pigmenterne forsvinder over tid. Det giver dig større frihed og sikkerhed.

  • Pris 1. behandling: 3.850 kr. (butterfly eyeliner + 1.250 kr.)
  • Pris 2. behandling: 1.650 kr. (ekstra bredde + 700 kr.)
  • Pris 3. behandling: 600 kr.

________
Se flere priser her
Book online
Forespørg om behandling

Bemærk! Professionel permanent makeup er ikke en tatovering, og derfor kan ens livsstil/helbred/kosmetiske behandlinger påvirke resultatets holdbarhed/farve. Vi kan derfor ikke garantere, at resultatet har samme holdbarhed og intensitet fra person til person.